Investeringskonsulent søges!

Kartago Capital A/S vækster, og derfor søger vi nu en investeringskonsulent til vores investeringsprojekter.

Jobbet

Vi søger en skarp Investeringskonsulent med en stærk salgserfaring, som kunne tænke sig en stilling hos en af landets førende ejendomsinvesteringsselskaber. Du kommer til at skulle sælge attraktive og interessante investeringsprojekter. Jobbet er meget selvstændigt og kræver, at du er professionel og selvsikker, har stort drive og arbejder målrettet og fokuseret på at nå dine mål. Du har gerne et stort kundenetværk, som værdsætter dine kompetencer. Du får en professionel introduktion til samtlige projekter og bliver klædt på til at kunne komme i gang hurtigt.

Din profil
Du har solid salgserfaring og investeringsbaggrund og kender til ejendomsmarkedet. Du kommer fra en lignende stilling med erfaring med opsøgende salg fra ejendomsbranchen, eller alternativt har du erfaring med salg af eksempelvis aktier. Din selvsikkerhed og erfaring gør, at du ved hvordan man approacher og agerer professionelt over for kunderne. Du trives bedst i en professionel og samtidig afslappet kultur. Desuden kan du sige ja til følgende:

Du

  • har et stærkt salgstalent med solid salgserfaring fra en lignende stilling.
  • tænder på en performancekultur og muligheden for at nå høje mål, som afspejler sig i en tilsvarende høj løn uden loft.
  • har en stærk udstråling og en behagelig og inspirerende fremtoning, der smitter af på dine omgivelser.
  • er selvstarter, der får energi af at arbejde i et højt tempo.
  • er tillidsskabende, har en god energi, humor og godt humør.

Du tilbydes
Du vil blive en del af en markedsførende aktør inden for ejendomsinvesteringsbranchen, hvor du kommer med på en spændende rejse i takt med at Kartago ekspanderer. En velfungerende virksomhed bestående af ambitiøse og professionelle kollegaer, som også vægter trivsel og personalepleje som er en del af virksomhedens kultur og DNA.  Du vil opleve en super behagelig og professionel stemning i pæne og imødekommende omgivelser.

Løn
En fast grundløn samt yderst attraktiv provision. Som den succesfulde investeringskonsulent vil din honorering være absolut markedsførende.

Om virksomheden
Kartago Capital A/S er et selskab i Kartago-Gruppen, der siden 1988 har været en af Danmarks største aktører inden for ejendomsinvesteringer.

Kartago Capital A/S formidler og udbyder investeringsprojekter med danske og udenlandske ejendomme. Investeringerne foretages både for privatpersoner og virksomheder, der ønsker at investere i fast ejendom som alternativ til andre opsparings- og investeringsformer.

Kartago administrerer, udvikler og formidler danske, svenske og tyske ejendomme. Der fokuseres primært på butiksejendomme med udviklings- og værdipotentiale og med den bedste beliggenhed inden for det pågældende segment.

Siden 1988 har Kartago udviklet og udbudt ejendomme for mere end DKK 8 mia.

Kartago har noteret ejendomsaktier på børsen, og Kartago Capital A/S’ moderselskab Kartago Property ApS er hovedaktionær i det børsnoterede ejendomsselskab German High Street Properties A/S, der er noteret på OMX Københavns Fondsbørs.

Ansøgning:
Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater. Ansøgning og CV sendes til.: monica@stafffinder.dk Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringspartner Monica Schultz – Staff Finder –  på 22 40 05 31.

Tiltrædelse efter nærmere aftale. Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion.